Folkens
Folkens er et ensemble med 2 musikere og 2 dansere som alle brænder for at vise og formidle dans og musik i en smeltedigel af både nyt og gammelt. Det er levende og nærværende når der lukkes op for posen af tæt duospil og hvirvlende pardans.
Århundredgamle traditioner går hånd i hånd med dugfrisk musik og improvisation. Kommunikation mellem musik og dans i forening og glæden ved den tætte sammensmeltning af to kunstformer bringer Folkens ud over scenekanten.
Folkens er:
Kristine Heebøll violin, Kirstine Nurdug Jensen dans, Christian Thorvaldsen dans og Jesper Vinther harmonika.
Et arrangement med Folkens starter typisk med en koncert med dans og musik og herefter spiller musikerne op til bal eller workshop, hvor alle børn, unge, voksne og ældre kan deltage. De 2 dansere instruerer og inspirerer efter behov på dansegulvet.